Gå til indhold
PsykInfos navnetræk med Region Syddanmarks logo i røde farver og et foto af sortbrogede køer, der græsser på en grøn mark.Til forsiden

 


Individuelle samtaleforløb til psykisk sårbare unge

Om forløbet

Samtaleforløbet er et velafprøvet forløb for unge psykisk sårbare i alderen 18-29 år, som er på uddannelseshjælp. Rekrutteringen er foregået i samarbejde mellem UU-vejledere og sagsbehandlere i jobcentret. Samtaleforløbet afvikles af UU-vejledere og tager afsæt i den enkeltes unges aktuelle situation, behov og ønsker for fremtiden. Forløbets varighed afhænger af den unges behov, men består typisk af fire samtaler af en times varighed. Samtalerne tager afsæt i Jan Tønnesvangs vitaliseringsmodel med de fire rettetheder, hvortil der efter hver samtale opsættes et konkret træningsmål, som kan hjælpe den unge med at bevæge sig fra deres aktuelle selvsyn frem mod deres ønskelige selvsyn. Ved at møde de unge dér, hvor de er, er samtaleforløbets formål at styrke de unges selvværd og motivation for at komme tættere på uddannelse og/eller beskæftigelse. 

Guide til undervisere: Individuelle samtaleforløb med psykisk sårbare unge

Læs guiden til samtaleforløb med psykisk sårbare unge (PDF) 

 

Vitaliseringsmodellen som samtaleskabelon 

Selvkendskab

Den selvhenførende rettethed handler om det grundlæggende behov vi har for at ”være den, vi er” i forhold til at blive set, forstået og anerkendt (Tønnesvang & Hedegaard, 2012). Samtalen med den unge handler bl.a. om, at den unge italesætter, hvordan vedkommende ser sig selv - sine styrker og udfordringer.

Aktuelt selvsyn

Spørgsmål:
”Hvordan vil du beskrive dig selv?”
”Hvad er helt specielt ved dig?”

Hjælpespørgsmål:
”Hvordan vil andre beskrive, hvordan du er? Eks. venner, forældre, lærer m.fl.” ”Er det også sådan, du ser dig selv?”

Ønskeligt selvsyn

Spørgsmål:
”Hvordan kunne du godt tænke dig at være i fremtiden?”

Hjælpespørgsmål:
”Hvordan vil du gerne have at andre ser dig?”

 

Første skridt

Spørgsmål:
"Hvad kan du starte med at gøre, for at du kan blive den du gerne vil være?"

Eksempel
”Hvis du gerne vil være én, som er mere social, hvad kunne så være dit første skridt til at være det?”

 

 
Mestring

Den mestringshenførende rettethed handler om vores grundlæggende behov for at beherske forhold i den omkringliggende verden (Tønnesvang & Hedegaard, 2012). Samtalen med den unge handler her om, hvorvidt de udfordringer og opgaver den unge stilles over for er passende ift. den unges evner. 

Aktuelt selvsyn

Spørgsmål:
”Hvordan klarer du de ting, du skal i dit liv? F.eks. på hjemmefronten, relationer, skolen, fritid osv.”

Hjælpespørgsmål:
”Hvad er du er rigtig godt til? F.eks. i skolen, i fritiden osv.”
”Hvilke udfordringer har du? F.eks. i skolen, i fritiden osv.”

 

Ønskeligt selvsyn

Spørgsmål:
”Hvad ville du ønske dig, at du var bedre til?”

Hjælpespørgsmål:
”Hvilke udfordringer vil du gerne være bedre til mestre?” 

Første skridt

Spørgsmål:
”Hvad kan være det første skridt du kan tage for at blive god til det, du gerne vil blive bedre til?”

Eksempel:
”Hvordan får du taget det første skridt ift. at blive bedre til at stå op til tiden om morgen?”

 

 
Retning
Den andenhenførende rettethed handler om behovet for meningsgivende retning via f.eks. forbilleder samt nogen/noget at se op til (Tønnesvang & Hedegaard, 2012). Samtalen med den unge handler her bl.a. om at være på vej i forhold til job, uddannelse og personlig udvikling.
 

Aktuelt selvsyn

Spørgsmål:
”Oplever du, at du er godt på vej i forhold til hvad du drømmer om?”
”Hvad giver særlig mening for dig i dit liv? F.eks. i relation til din familie, uddannelse, venner osv.”

Hjælpespørgsmål:
”Hvem eller hvad ser du op til?”
”Hvad synes du er rigtig spændende for tiden?”

Ønskeligt selvsyn

Spørgsmål:
”Hvordan drømmer du om, at dit liv skal se ud i fremtiden?”

Hjælpespørgsmål:
”Hvordan kunne du godt tænke dig, at dit liv ser ud om 3 år?”

Første skridt

Spørgsmål:
”Hvad kan være det første skridt du tager, for at du bevæger dig frem mod det, som giver mening for dig?”

Eksempel:
”Hvem kan du kontakte på dit kommende uddannelsessted for at søge svar på konkrete spørgsmål om f.eks. optagelseskriterier, indhold, mødetider m.m.?”

 


Fællesskab
Den fællesskabshenførende rettethed handler om at høre til blandt andre. Den vedrører det grundlæggende behov vi har for at indgå i nære sociale relationer og være en del af fællesskaber, hvor vi oplever at høre til (Tønnesvang & Hedegaard, 2012). Samtalen med den unge handler her bl.a. om, de relationer den unge har til andre individer og grupper, og hvordan vedkommende oplever at høre til.
 

Aktuelt selvsyn

Spørgsmål:
”Hvordan oplever du at høre til? F.eks. i skolen, derhjemme, i fritiden osv.”

Hjælpespørgsmål:
”Hvem er en del af dit sociale netværk?”
”Hvilke fællesskaber føler du dig en del af?”
”Er der nogle mennesker, du føler dig særligt forbundet med?”
”Hvilke steder føler du dig hjemme?”
”Er der nogle steder, du ikke føler dig hjemme/tilpas?”
 

Ønskeligt selvsyn

Spørgsmål:
”Hvilke fællesskaber vil du gerne være en del af?”

Hjælpespørgsmål:
”Hvem kunne du godt tænke dig at være sammen med/venner med?”

Første skridt

Spørgsmål:
”Hvad kan være det første skridt du tager mod at blive en del af de fællesskaber du ønsker?”

Eksempel:
”Hvem vil du i løbet af den næste uge tage initiativet til at mødes med?”

 

 




Siden er sidst opdateret 17-3-2021

PsykInfo | Lille Grundet Hulvej 7, bygning N, 7100 Vejle | tlf.: 99 44 45 46 | psykinfo@rsyd.dk | Tilgængelighedserklæring